Bredebro Lokalråd

BREDEBRO – EN BY I BEVÆGELSE

Det er Lokalrådets formål at bidrage til Bredebros udvikling i overensstemmelse med borgernes ønsker, samt virke for et samarbejde mellem alle lokale interesser til gavn for befolkningen, områdets udvikling samt miljøet i området. Rådet kan i den forbindelse være kontaktled til offentlige myndigheder og øvrige Interesseorganisationer.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling, den 16. februar 2009

I Bredebro Lokalråd arbejder vi med rigtig mange spændende ting. Vi er midt i områdefornyelsen, der arbejdes med Kløverstier osv.

En årlig tilbagevendende aktivitet er Store Cykeldag.

Har du ønsker til emner vi skal tage op i Lokalrådet, er du velkommen til at kontakte formand, Heidi Kirkegaard

Vores hjemmeside er under grundig “renovering”. Målet er at hjemmesiden bliver indbydende og oplysende for gæsterne.

Forretningsdrivende, klubber og foreninger, kan få oprettet en profil på hjemmesiden. Har dette interesse, er du velkommen til at kontakte Tine Lund Andersen eller Rene Klinge. Du kan også sende en mail til Lokalrådet; bredebro-lokalraad@hotmail.com

Tak for besøget på BREDEBROS HJEMMESIDE

En tanke om "Bredebro Lokalråd"

  1. Jørn Gjelstrup

    Forslag til generalforsamlingen d. 22. febr. 2016.

    Hej.
    Jeg er jo nok et par dage for sent ude til en beslutning ang. et ønske fra mange turister, som kommer til Bredebro, eller forbi via omkørselsvejene på deres ture.
    Det være sig enten til fods, i bil, på cykel eller andet transportmiddel.
    Disse Turister har til mig ytret at de savner et sted, hvor de kunne holde en pause og nyde deres medbragte spise/drikkevarer. Alternativet ville så oplagt være på den grønne trekant, overfor Ecco før Jernbaneoverkørselen på HARRESVEJ. (og hvilken udsigt ned over vor smukke å, som løber på modsatte side)
    For at opfylde ønsket, ville det bedste være , et combi bænk/bord sæt og et affaldsstativ, for som også at holde naturen ren, placeret på fliser, så der er mulighed for at slå græsset, uden at skulle flytte noget. Ecco står for græsslåningen, og ligeså er der også givet tilladelse fra Ecco`s side, at der må parkeres på Ecco P pladsen.
    Den smule som skal til, kunne jo måske også give anledning til at turisterne, som holder pause her, også ville gå en tur op i byen for evt. at foretage sig noget.(handle)
    Det er jo ligesom dem, de handlende) vi ikke kan få for mange af her i Bredebro.
    Jeg håber på velvillig og seriøs behandling af forslaget, og har man spørgsmål dertil, kan det rettes til Undertegnede.
    Med venlig hilsen
    Jørn Gjelstrup
    Vestervang 12
    6261 Bredebro
    Mob. +5430548338.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>